angst

KAMPEN MOD MIN ANGST – MIN MENING OM GRUPPETERAPI

Hej 🙂

I mit sidste indlæg af ‘kampen mod min angst’, skrev jeg om hvordan jeg fandt ud af, at jeg har angst.
I det indlæg skrev jeg også, at det næste ville handle om, hvordan det er at gå i et gruppeforløb/gruppeterapi. Så det handler dette indlæg om.

Jeg havde mange tanker om dét, at skulle gå i gruppeterapi. Jeg var enormt nervøs og faktisk også en smule sur indeni. Hvordan kunne de dog finde på at sætte mig, med angst, ind i en gruppe, når jeg havde angst for andre mennesker? Jeg var sikker på, og overbevist om, at jeg på ingen måde kunne klare det. Jeg var også virkelig sikker på, at jeg intet ville få ud af det.
Jeg ville ud af det, inden jeg overhovedet var startet, fordi jeg var så angst for det! Jeg er en person, som giver alt og alle en chance, så derfor sagde jeg ikke dét imod, at jeg skulle i gruppeforløb. Jeg kunne ikke vide på forhånd, om det ville blive godt for mig, så derfor gav jeg det en chance.

Mit første gruppeforløb var sammen med fem andre – fire andre med angst og en sygeplejeske. Jeg synes, at det var mange og de første par gange følte jeg mig ikke tilpas der! Jeg skulle være i den gruppe i fire uger, en gang om ugen, så altså fire gange i alt. Tredje gang fik jeg sagt lidt derinde, selvom det var rigtig svært! Efter den sidste gang, altså fjerde gang, skulle der vurderes, hvad der skulle ske med os, som gik i den gruppe.
Det blev vurderet, at jeg skulle i en anden, større gruppe.

Den nye gruppe varede i tolv uger, én gang om ugen. Så altså tolv gange i alt, plus en opfølgnings samtale efter knap tre måneder.
I den nye gruppe var der mig sammen med ni andre med angst. Derudover var der tre sygeplejersker. Altså tretten mennesker i alt, i et ret lille lokale. Det synes jeg var rigtig mange!
Jeg hadede det i starten! Især den første dag, fordi man skulle fortælle til alle de andre, hvad man hed, hvor man boede, hvor gammel man var og så videre. Det at sidde der, foran SÅ mange andre, og skulle snakke, det var virkelig det værste og det sværeste for mig! Jeg døjede sådan med sved, hjertebanken, spændinger og ekstrem hovedpine derinde de første mange gange og det var rigtig ubehageligt for mig.
Efter nogle uger var vi ikke så mange tilbage i gruppen, da nogle var stoppet, så det blev faktisk en del lettere at være der, for mit vedkommende.
På et tidspunkt nåede vi til et sted i gruppeterapien, hvor vi alle var nød til at snakke derinde. Vi var nået til eksponeringer. Vi skulle fra gang til gang lave nogle eksponeringer, uden for gruppen, skrive dem ned i et skema og “fremlægge” det for de andre i gruppen, når vi mødtes igen efter en uge.
(Eksponeringer er, når man udsætter sig selv for noget man er angst for at gøre.)

Jeg synes det var enormt svært at snakke foran de andre i gruppen, da al fokus så var på mig. Jeg begyndte altid at svede og få et større ubehag indeni. Gang på gang tænkte jeg, at jeg ikke kunne klare det, at jeg måtte ud, at jeg ikke ville være der. Det, at jeg tvang mig selv til at blive derinde og til at snakke foran de andre, gjorde, at jeg rykkede mig en lille smule hver gang. Jeg begyndte at tro lidt mere på mig selv og efterhånden blev det nemmere for mig at snakke og fortælle, foran de andre.
Da vi havde været i gruppeforløbet en del uger, blev der holdt noget for pårørende. Man kunne tage ens pårørende med, så de kunne få et indblik i, hvad angst er og hvordan vi i gruppen arbejdede med den. Det var rart, men meget af det der blev fortalt, var noget mine pårørende allerede vidste.

Efter at have gået i gruppen i tolv uger, skulle der holdes en pause på knap tre måneder. På de tre måneder skulle jeg selv arbejde med de redskaber jeg havde fået, fra gruppeterapien.
Jeg rykkede mig lidt hver uge og kom længere og længere. Vi mødtes igen i gruppen efter de tre måneders tid og skulle høre, hvordan det var gået for os alle sammen. Da vi mødtes igen, var vi kun seks tilbage ud af de ti, som vi startede med at være. Det var spændende at høre, hvordan de andre havde haft det og hvordan det var gået dem siden sidst. De andre blev efterfølgende afsluttet inde hos klinikken for angst og ocd.
Jeg selv synes, at jeg godt kunne bruge noget mere hjælp og nogle flere redskaber. Især til min ‘generaliseret angst’, også kaldet ‘bekymringsangst’. Den blev der overhovedet ikke arbejdet med i mit gruppeforløb og derfor var den blevet værre for mig. Det kunne de godt forstå inde på klinikken og jeg blev derfor bevilliget fem ekstra gange hos en sygeplejerske, hvor det kun var hende og mig. Normalt sættes en person med ‘generaliseret angst’ heller ikke i gruppeterapi, da det er noget andet der skal arbejdes med. Så hvorfor jeg jeg kom det, ved jeg ikke.

Hjalp det mig at være i gruppeforløb?
Både og. Jeg var nogenlunde glad for det. Jeg havde bare meget svært ved, at jeg var mere syg af min angst, end de andre i gruppen var. Min første eksponering i gruppeforløbet var, at jeg skulle ind i en lille forretning og handle sammen med min kæreste. En af de andres var, at han skulle på stadion og se fodbold. For mig er der en KÆMPE forskel på de to ting og jeg kunne slet ikke have gjort det han gjorde, og det ville jeg stadig ikke kunne den dag i dag. Så jeg følte mig ret meget ved siden af de andre, fordi de kunne meget mere end mig. Det gjorde selvfølgelig, at jeg følte, at jeg var en stor fiasko og ingenting i forhold til de andre.

Hvordan var det for mig, at sidde sammen med så mange andre i en gruppe?
Svært, er nok det ord der beskriver det bedst. Jeg synes, at det hjalp at vide, at jeg ikke var den eneste i verden med angst og alle de symptomer, der høre med. Det var dejligt at høre og vide, at jeg ikke var den eneste, som var bange for f.eks. en hjertebanken eller en svimmelhed. Udover det, så synes jeg faktisk ikke det hjalp mig særlig meget at være i gruppeforløb. Som skrevet ovenover, så synes jeg egentlig bare, at jeg intet kunne i forhold til de andre og det kunne jeg virkelig godt have undværet, at have haft det sådan. Det gjorde mig nemlig ret ked af det, hver gang.

Vil jeg anbefale gruppeterapi til andre?
Ja, det vil jeg. Hvis du ikke har ‘generaliseret angst’, så vil jeg helt sikkert anbefale det. Man får noget ud af det og det rykker en. Man kan få bedre selvtillid, fordi man får at vide at man gør det godt, af de andre. Man kan derudover også følge de andre i deres angstforløb og når de rykker sig, så får man også lidt en tro på sig selv, om at det kan man også selv komme til at kunne.
Hvis du har ‘generaliseret angst’ eller meget ‘socialfobi’, så vil jeg ikke mene, at det ville være en gruppeterapi du skal i, men derimod samtaler med en psykolog, hvor der kun er ham/hende og dig.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad du skal og hvad der er bedst for dig. Jeg kan kun tale ud for mine egne erfaringer og det er det jeg gør her. Lider du af angst og har brug for noget hjælp, så tal først og fremmest med din egen læge, som så kan henvise dig videre. Hvad der derefter bliver vurderet, er det der vil være det bedste for DIG og som vil kunne hjælpe dig mest.
Jeg håber, at du blev lidt klogere på, om et gruppeforløb måske er noget for dig, og hvad et gruppeforløb egentlig er.

om mig

JEG TROEDE IKKE JEG KUNNE KLARE DET

Hej med jer 🙂

Siden min fødselsdagsweekend, for snart 14 dage siden, har noget af min familie og jeg snakket om at tage i Zoo igen. Vi var jo i Jyllands Park Zoo om søndagen, da jeg holdt fødselsdag for min mors familie. Alle dem der var med den dag, købte sæsonkort.
I går, onsdag, var jeg så i Zoo igen med min lillesøster, min mors moster og onkel og deres barnebarn.
Jeg blev hentet af dem omkring elleve tiden, så vi var derude lidt i tolv. Vi startede med at kigge på nogle dyr, hvorefter vi alle sammen var blevet ret sultne, så vi fandt et sted at spise. I går havde vi ikke vores eget mad med, da vi ikke ville gå rundt med en trækvogn derinde. Vi spiste derfor derinde på et cafeteria. Jeg fik en bacon/cheese burger og så delte jeg nogle pomfrittes med min søster. Det var meget lækkert, smagte godt og så var det rart at få noget at spise, når nu man var blevet sulten.
Vi gik videre rundt og kiggede på dyrene og var i tivoliet for at vinde bamser. Efter lidt tid ville nogle af de andre ud og sejle i sådan nogle både, man kunne sejle rundt i. Så min mors moster og onkel og jeg satte os på en bænk og kiggede på, at de to andre sejlede rundt. Da de var færdige spiste vi nogle hjemmelavede muffins, som jeg stod og bagte tirsdag aften lidt i ti om aftenen. Det er bare de aller bedste banan/chokolade muffins!
Vi gik mere rundt derude og mødte en KÆMPE stor hund. Jeg er ikke så glad for større, fremmede hunde, da jeg før er blevet bidt to gange i ansigtet, af to forskellige hunde. Men de andre snakkede med den og den var rigtig sød.
Vi kørte fra Zoo ved halv fem tiden og var hjemme hos mig omkring klokken fem. Kasper tog en masse pizzaer med hjem, da han var færdig på arbejde. Så spiste vi alle sammen pizza hjemme hos os og spillede lidt spil. Så kørte min familie hjem igen, da de bor i Randers og det tager alligevel noget tid for dem at komme hjem.

Det var en rigtig hyggelig dag! For at være helt ærlig, så troede jeg ikke, at jeg kunne klare dagen i går! For det første, så er det en ret stor eksponering for mig mht. min angst. Jeg skulle klare den uden Kasper og det var faktisk det jeg var mest nervøs for, at jeg ikke kunne. Jeg har altid fundet mest tryghed i ham og han er den der har været ved min side, under hele mit angstforløb. Han kender mig og jeg kan sige til ham, hvis jeg får meget angst og tingene bliver svære for mig, faktisk kan han oftest se det på mig, inden jeg selv når at sige noget. At skulle afsted med min familie til et sted med en del fremmede mennesker, var ret angst provokerende, og natten op til i går sov jeg ikke meget. Det er ikke fordi, at jeg ikke er tryg ved min familie, men jeg har enormt svært ved at få fortalt til dem, hvis jeg skulle få det dårligt. Heldigvis skete det ikke, at jeg fik så høj angst, at jeg ikke selv kunne gå og styre det indeni.
Jeg var bange for, at jeg skulle få det så dårligt efter en time eller to, at jeg var nød til at sidde ude i bilen resten af dagen, men heldigvis kunne jeg godt klare det. Jeg er faktisk meget stolt af mig selv. Jeg rykker mig for hver eksponering, stor som lille, og det kan mærkes.
I dag er jeg selvfølgelig godt brugt i min krop og i mit hoved. Jeg er ret træt og har en slemmere hovedpine. Hovedpinen får jeg ALTID efter de lidt større eksponeringer, så jeg er efterhånden vant til den og ved på forhånd, at den vil komme. Men det er da alligevel træls, at jeg skal tage en del piller imod en hovedpine efterfølgende.




angst

KAMPEN MOD MIN ANGST – SÅDAN FANDT JEG UD AF, AT JEG HAR ANGST

Kampen mod min angst – indlæg 3
Sådan fandt jeg ud af, at jeg har angst 

Hvis du ikke har fået læst det sidste indlæg af ‘Kampen mod min angst’, som handlede om, at jeg var blevet fejldiagnosticeret, så kan du læse det HER.

Som skrevet i mit tidligere indlæg, omhandlende angst, så vil jeg i dette indlæg fortælle, hvordan jeg fandt ud af, at det var angst jeg har.
Efter at have gennemgået undersøgelse efter undersøgelse, uden at der blev fundet noget, måtte jeg endnu engang en tur til min egen læge. Min læge begyndte at tænke i, og snakke om, psykiske baner, i stedet for fysiske. Den var jeg ikke med på til at starte med, da jeg jo var blevet syg/svimmel fra den ene dag til den anden og fordi, at det fra dag til dag bare blev værre med mig. Jeg forstod ikke, hvordan en psykisk lidelse kunne gøre mig så fysisk syg.
Efter lidt tid, hvor jeg sammen med min kæreste og farmor havde “tygget” lidt på dét, at det kunne være noget psykisk, valgte jeg at lytte til min læge. Hun måtte selvfølgelig også vide bedst. Jeg har en fantastisk og meget forstående læge, som vil gøre alt for mig.
Hun henviste mig derfor til angst og ocd-klinikken i Herning. Her kom jeg ret hurtigt til en forsamtale hos en sygeplejeske, som henviste mig videre til en anden sygeplejeske. Derefter kom jeg ind til en psykolog to gange. Efter det skulle alle dem, som jeg havde snakket med, inklusiv en læge vurdere, hvad de tænkte der skulle ske fremover, for jeg havde helt sikkert angst.
Jo mere jeg snakkede om det med en psykolog eller en sygeplejeske, troede jeg mere og mere på, at jeg havde angst.
Alle de symptomer jeg havde fået efterhånden, var nogle som kunne være forbundet til angst. Jeg har heller ikke haft den nemmeste barndom, så det var klart, at det ville vise sig senere i livet, og det var det som var sket, mente læger samt psykologer og det gav mening for mig.
Jeg begyndte efter lidt tid i et gruppeforløb, derefter et andet gruppeforløb med flere mennesker, derefter individuelle samtaler hos en sygeplejeske og nu får jeg individuelle samtaler hos en psykolog.
Jeg har, som skrevet i et af mine tidligere indlæg, fået angst diagnoserne ‘generaliseret angst, samt ‘panikangst’ og en smule ‘socialfobi’. Du kan læse, hvad det er i et andet indlæg HER.

Jeg synes, at det er det vildeste, at man kan være fysisk syg af angst. Det havde jeg aldrig troet på, hvis ikke jeg selv havde prøvet det. At angst, en psykisk lidelse, kan gøre én så svimmel og dårlig, at man ikke kan andet end at ligge i sin seng er jo vanvittigt!
Hvis du tror du fejler noget fysisk og der ingen grund kan findes, så overvej kraftigt om det kunne være noget psykisk. Jeg ville ønske, at jeg havde tænkt i de baner noget tidligere, så jeg kunne have undgået at bruge lige knap et helt år på at blive undersøgt for alt muligt andet, som det ikke var. Jeg kunne have fået den rette hjælp længe før, hvis jeg havde lyttet til min læge bare lidt før jeg gjorde.

I mit næste indlæg af ‘Kampen mod min angst’, vil jeg fortælle om, hvordan det var for mig at være i gruppeforløb. Hjalp det mig overhovedet? Hvordan var det at sidde sammen med så mange andre mennesker, når jeg har angst? Vil jeg anbefale et gruppeforløb til andre? Få svar på disse spørgsmål samt andre, i mit næste indlæg.

Tak fordi du læste med!

Mine favoritter

JUNI FAVORITTER

Hej 🙂

Der er lige gået et par måneder, hvor jeg ikke har fået lavet ‘månedens favoritter’. Men nu er jeg klar med mine favoritter fra Juni måned.
¦¦Jeg vil hver måned fortælle, hvad der har været mine favoritter den pågældende måned og hvorfor. Jeg håber du vil nyde at læse med og måske få noget inspiration.¦¦

Favorit film: Jeg har set lidt forskellige film i juni, men den bedste må være ‘The lucky one’. Virkelig en sød kærligheds film, hvis man er til den slags ligesom jeg. Den er rigtig god og samtidigt rørende. Den handler om en marinesoldat, som kommer hjem fra krig og forelsker sig i en kvinde fra en hunde-kennel. Jeg kan helt klart anbefale at se den! Jeg så filmen på netflix.

Favorit Serie: SVÆRT valg! Jeg har nemlig færdiggjort hele 2 serier i juni måned.
-Den første er ’13 reasons why – sæson 2′. FANTASTISK serie! Så rørende, barsk og realistisk en serie. Jeg så sæson 1 i foråret sidste år og har ventet et helt år på sæson 2. Nu kan jeg så vente endnu et helt år på sæson 3.
13 reasons why kan virkelig anbefales! Den tager fat i så mange vigtige og barske emner, som sker ude i den virkelige verden. Den kan ses på netflix og aldersgrænsen er 16+.
-Den anden serie jeg har fået afsluttet er Gossip girl. Den serie kan både ses på viaplay og netflix. Den er SÅ GOD! Den har hele 6 sæsoner, så det er ikke en serie man bare lige ser på ingen tid og det elsker jeg! Aldersgrænsen på Gossip girl er 13+ og den kan helt klart anbefales, hvis man er til drama, kærlighed og amerikanske serier!

Favorit sang: Gavin James – Always. Den sang har jeg virkelig hørt meget i juni måned! Jeg hørte den en dag i radioen, fandt ud af hvad den hed og så har jeg bare hørt den siden! Jeg høre den mindst én gang om dagen. Virkelig en god sang!

Favorit make up: Babylips i den røde farve. Den har jeg brugt meget den sidste måneds tid. Den giver farve på læberne, uden det på nogen måde bliver for meget. Så man kan sagtens bruge den til hverdag, det gør jeg i hvert fald.

Favorit tøj: En af mine nye t-shirts, som jeg fik i fødselsdagsgave. En t-shirt med mange farver i og med en lille sød regnbue på. Jeg ELSKER den! Så behagelig at have på og så er det sådan en rigtig ‘sommer t-shirt’, så den er bare perfekt lige nu!

Favorit mad: ‘Pizzahjørnet’ i Randers. Min kæreste og jeg spiste mad derfra hele 2 gange på 5 dage, da vi var i Randers og boede et par dage i min mors lejlighed. De laver den bedste pizza, og i hvert fald også det bedste hvidløgsbrød, jeg nogensinde har smagt! NAM!

Favorit shoppested (fysisk eller online): Vero moda må være favorit butikken denne måned. De har nogle rigtig dejlige og gode højtaljede bukser, som jeg elsker at gå i. Jeg fik 2 par af min kæreste i fødselsdagsgave og jeg kommer til at gå SÅ meget i de bukser. Det er nogle af de bedste bukser, jeg har haft og jeg ønsker mig et par i hver farve, hehe!

Bedste køb: En trådløs, vandtæt bluetooth højtaler. Jeg har dog ikke selv købt den. Jeg fik min mor til at købe den til mig på Hjallerup marked og så overførte jeg pengene for den. Jeg har før haft sådan en højtaler og jeg elsker at have den til at være fast i badet. Så kan jeg nemlig høre musik, når jeg er i bad og det synes jeg er meget hyggeligt, så den er jeg glad for!

Værste køb: Bagel fra ‘Bagel bucks’ i Randers. Min søster har snakket enormt meget om det og så skulle det altså bare være, at Kasper og jeg skulle prøve det, sammen med hende. Det var ikke så meget mig, men de andre to kunne rigtig godt lide det! Min bagel var meget tør og kedeligt og det gør bare, at det ikke er særlig godt. De havde derimod den BEDSTE milkshake, jeg nogensinde har fået!!

Bedste dag: Årh! Jeg kan virkelig ikke vælge! Jeg har haft så mange gode dage i Juni! Men jeg kan vælge nogle ud. Som det første vil jeg sige hele min fødselsdags weekend, som jeg havde i sidste weekend.
Derudover havde jeg en dag i Randers, hvor jeg var sammen med min gamle mentor i hele 5 timer, det var simpelthen så hyggeligt og jeg savner ham helt vildt meget!
Jeg havde 6 dage i Randers på et tidspunkt i juni måned og faktisk var alle dagene gode. Hyggedage med min søster og nogle hyggedage med Kasper.

Værste dag: Den dag jeg nu vil fortælle om, har ikke været en rigtig dårlig dag! Men noget på den dag skete, som var træls. Jeg var til Air Show i Aalborg sammen med Kasper, min ene søster, min mor, min mors kæreste samt to af hans børn og så lige 25000 andre mennesker! Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud og fik derfor et kæmpe angstanfald derinde! Jeg rystede, græd, havde hovedpine og kunne på ingen måde mærke mine ben. Jeg kunne ikke mærke, når jeg tog et skridt, men når jeg kiggede ned, så gik mine ben jo. Jeg fik nok af det hele og så skulle jeg bare væk NU! Det var meget ubehageligt for mig og så fik jeg bare bekræftet, at det var et alt for stort skridt for mig at tage, selvom jeg nok godt vidste det lidt på forhånd. Nogle gange er man bare nød til at finde ud af, hvor meget man kan klare, før kroppen “siger fra”, og det gjorde den hos mig den dag. Så det er nok den værste dag jeg har haft i juni måned.

om mig

7 FACTS OM MIG DU IKKE VIDSTE

Hej med jer 🙂

Jeg har lavet sådan et ‘ting du ikke ved om mig’ indlæg før, men nu føler jeg for at lave endnu en.
Så her kommer 7  facts om mig, som du (nok) ikke vidste 😀

Fact nummer 1:
– Jeg falder allerbedst i søvn på maven og så med min højre arm under mit hoved. Nogle nætter falder jeg også i søvn på højre side, men jeg hader at falde i søvn på venstre side. Jeg hader det, fordi jeg så kan høre mit hjerte slå og det irriterer mig, når jeg skal falde i søvn.

Fact nummer 2:
Jeg HADER at sole mig! Jeg vil så gerne have brune ben, egentlig bare en flot brun krop ligesom mine søstre. Men jeg orker ikke at ligge flere timer ude i haven. Jeg synes det er så kedeligt og så har jeg bare slet ikke tålmodighed til det. Så jeg må bare gå rundt for evigt og være den mest blege af mine søstre og jeg!

Fact nummer 3:
Denne hænger lidt sammen med den ovenover. Jeg hader at have det varmt! sådan virkelig hader! Og med vejret lige for tiden, så kan jeg slet ikke magte at være udenfor og det er da rigtig øv. Der er så mange, som er udenfor og elsker det og nogle får endda mere energi af sådan et vejr. Det gør jeg bare slet ikke. Jeg bliver tværtimod sådan lidt dvask og kan blive lettere irriteret, over at være ude i sådan et varmt vejr. Det er dog allerværst om natten med det varme vejr, for der er SÅ varmt i vores soveværelse og jeg kan bare ikke sove i sådan en varme!

Fact nummer 4:
Jeg snakker RIGTIG meget til min hund. Ja, jeg er én af dem der spørger hende, om hun har savnet mig, på den meget korte tid jeg var væk. Jeg spørger hende om hun har det godt, om hun har haft en god dag, om hendes mad smager godt, om hun synes godt om vejret. Hun svare jo selvfølgelig aldrig, men ofte siger jeg “hva, Abby? Hvad synes du?” HAHA! Som om det skulle hjælpe på, at hun skulle svare mig.

Fact nummer 5:
Jeg er en smule træt af mine ‘vaske hår-dage’. Det er jeg fordi, jeg synes det tager en evighed at vaske mit hår og det er altså bare ikke lige altid, at det er det fedeste! Jeg elsker at have mit lange, flotte år, men jeg hader at vaske det, men det skal jo gøres. Haha!

Fact nummer 6:
Jeg tager ikke numre, jeg ikke kender. Jeg lader den ringe ud. Uanset om der vises et nummer eller der står ‘skjult nummer’, så tager jeg den bare ikke, hvis ikke jeg ved hvem det er. Jeg har det sådan, at folk må ligge en besked, så skal jeg nok ringe tilbage, når jeg ved finder ud af hvem det er der ringer.

Fact nummer 7:
Jeg elsker genbrugsbutikker, men jeg kommer der bare alt for sjældent! Før i tiden har jeg købt en del ting i sådanne butikker. Alt fra glas til tøj til sko til møbler. Jeg elsker at man kan købe tingene så billigt og ind imellem er der altså nogle fede ting. Jeg tror jeg vil begynde at komme i genbrugsbutikker oftere!

 

om mig

GLUTENALLERGI ELLER EJ?

Hej 🙂
Jeg håber I har det godt og måske nyder det gode vejr, nu det er kommet tilbage igen!

Indlægget handler om glutenallergi, også kaldet cøliaki. Hvis ikke du ved, hvad det er, så vil jeg forklare lidt af det og det vil stå i bunden af dette indlæg.

Jeg fik i 2009, via blodprøver, konstateret glutenallergi. Det var enormt surt for mig og selvfølgelig en KÆMPE stor forandring i mit liv.
Jeg levede efter min glutenallergi i noget tid, men jeg mærkede intet til den. Jeg havde ikke ondt i maven, når jeg spiste noget med gluten i. Jeg mærkede ingen symptomer på at have allergi over for gluten.
Løbende siden 2009 har jeg fået taget blodprøver, og de viser, at jeg stadig har min glutenallergi. Mine tal svinger meget fra lave til lidt højere.
I de sidste 5 års tid har jeg ikke levet efter det. Jeg ved, at det måske er meget dumt af mig, men eftersom jeg intet mærker, når jeg spiser gluten, så er det MEGET svært at lave være med at spise det.

Den 12 januar i år, kom jeg til en cøliakilæge på Herning sygehus. Han synes det lød underligt, at jeg INTET mærkede, når jeg spiste gluten. Han spurgte mig, om jeg havde fået foretaget en undersøgelse af tarmene og mavesækken. Det havde jeg ikke og det synes han virkelig var underligt. at ingen havde tænkt på før. Den undersøgelse kan nemlig vise 100%, om jeg har glutenallergi eller ej. Han bestilte derfor en tid til den undersøgelse og den fik jeg foretaget den 20 april. Det er den værste undersøgelse, jeg har været igennem og jeg håber aldrig, at jeg skal gennemgå den igen!
Op til undersøgelsen blev jeg bedt om at spise så meget gluten hver dag, at det skulle svare til 3-4 store, hvide stykker franskbrød. Det gjorde jeg så og det var for, at de kunne få det bedste resultat, hvis jeg havde  spist meget gluten hver dag i seks uger op til.

Jeg skulle vente i omkring en måned på et svar og da der var gået knap syv uger uden svar, kontaktede jeg afdelingen, som havde foretaget undersøgelsen. De havde stadig ikke noget svar.
For cirka 14 dage siden fik jeg en besked i min e-boks, om at jeg skal ind og have mit svar hos cøliakilægen den 16 juli. Der er ret længe til, synes jeg. Især fordi jeg går rundt og ikke aner om jeg har glutenallergi eller ej og det er da klart at det fylder lidt i mit hoved. Jeg har besluttet mig for, at hvis jeg får det konstateret via. den undersøgelse, så skal jeg leve mit liv efter det fra omkring den dag og så selvfølgelig resten af mit liv. Det vil blive en kæmpe forandring for mig og det vil ikke blive let, men det vil jo være det bedste for mig og min krop. Jeg kan bare så godt lide så mange ting med gluten i, men der findes jo selvfølgelig erstatninger for stort set alting, men det smager bare ikke helt ens eller ligeså godt. Det er selvfølgelig en tilvænning, der skal til og så bliver det hele okay efter noget tid.


HVAD ER GLUTENALLERGI/CØLIAKI?:

Glutenintolerance er en sygdom, hvor man er overfølsom over for nogle proteiner, som findes i korn. Disse kornproteiner, kaldet gluten, findes i hvede, rug, byg og havre.
Det er en sygdom, som sidder i tyndtarmen.

Hvis du vil vide mere om glutenintolerance eller måske mistænker, at du har det, så kan du søge på google. Der står meget mere om det, også angående symptomerne man har på det.


 

om mig

FØDSELSDAGS GAVER – DET FIK JEG

Som skrevet i mit tidligere indlæg(som du kan læse HER  ),så havde jeg fødselsdag i lørdags og holdt fødselsdag tre dage i træk.
Jeg vil selvfølgelig gerne vise jer, hvad jeg har fået i fødselsdagsgave af både min familie samt svigerfamilie.

Jeg er en person, som ikke ønsker mig særlig meget og derfor er det ofte ret svært at finde på noget. I år var det dog lidt anderledes. Der havde jeg nemlig en del ønsker og jeg har fået meget af det jeg ønskede mig.

Af min svigerfamilie har jeg fået en isterningemaskine fra Harald Nyborg. Jeg har ønsket mig den SÅ længe og nu ejer jeg den endelig! Jeg bruger mange isterninger og jeg købte derfor ofte kæmpe poser med isterninger i rema, fakta m.m., men nu kan jeg lave mine egne isterninger på 15 minutter! Den gave er jeg så glad for og jeg har allerede brugt den meget!
Derudover fik jeg et a4 billede af en tiger fra desenio og af min kærestes bedsteforældre fik jeg en rigtig smuk, lyserød buket blomster.

Af min farmor, farfar og faster fik jeg en masse nyt tøj fra ASOS samt 200 kr. Jeg har nævnt det før og nu gør jeg det igen, men jeg ELSKER ASOS. Det er mit favorit sted at shoppe tøj. Jeg havde ønsket mig meget tøj derfra og endte med at få hele to trøjer, to t-shirts og en bh. Dejligt! For jeg mangler altid tøj, så det var virkelig en god gave!

Af min mors familie har jeg i alt fået 300 kr., en blomst samt et gavekort til IKEA på 1100 kr.
Så nu kan jeg komme til at shoppe lidt nyt i IKEA og det glæder jeg mig meget til! Jeg elsker at være i IKEA. De har så mange ting, som jeg ønsker mig.