angst

KAMPEN MOD MIN ANGST – SÅDAN FANDT JEG UD AF, AT JEG HAR ANGST

Kampen mod min angst – indlæg 3
Sådan fandt jeg ud af, at jeg har angst 

Hvis du ikke har fået læst det sidste indlæg af ‘Kampen mod min angst’, som handlede om, at jeg var blevet fejldiagnosticeret, så kan du læse det HER.

Som skrevet i mit tidligere indlæg, omhandlende angst, så vil jeg i dette indlæg fortælle, hvordan jeg fandt ud af, at det var angst jeg har.
Efter at have gennemgået undersøgelse efter undersøgelse, uden at der blev fundet noget, måtte jeg endnu engang en tur til min egen læge. Min læge begyndte at tænke i, og snakke om, psykiske baner, i stedet for fysiske. Den var jeg ikke med på til at starte med, da jeg jo var blevet syg/svimmel fra den ene dag til den anden og fordi, at det fra dag til dag bare blev værre med mig. Jeg forstod ikke, hvordan en psykisk lidelse kunne gøre mig så fysisk syg.
Efter lidt tid, hvor jeg sammen med min kæreste og farmor havde “tygget” lidt på dét, at det kunne være noget psykisk, valgte jeg at lytte til min læge. Hun måtte selvfølgelig også vide bedst. Jeg har en fantastisk og meget forstående læge, som vil gøre alt for mig.
Hun henviste mig derfor til angst og ocd-klinikken i Herning. Her kom jeg ret hurtigt til en forsamtale hos en sygeplejeske, som henviste mig videre til en anden sygeplejeske. Derefter kom jeg ind til en psykolog to gange. Efter det skulle alle dem, som jeg havde snakket med, inklusiv en læge vurdere, hvad de tænkte der skulle ske fremover, for jeg havde helt sikkert angst.
Jo mere jeg snakkede om det med en psykolog eller en sygeplejeske, troede jeg mere og mere på, at jeg havde angst.
Alle de symptomer jeg havde fået efterhånden, var nogle som kunne være forbundet til angst. Jeg har heller ikke haft den nemmeste barndom, så det var klart, at det ville vise sig senere i livet, og det var det som var sket, mente læger samt psykologer og det gav mening for mig.
Jeg begyndte efter lidt tid i et gruppeforløb, derefter et andet gruppeforløb med flere mennesker, derefter individuelle samtaler hos en sygeplejeske og nu får jeg individuelle samtaler hos en psykolog.
Jeg har, som skrevet i et af mine tidligere indlæg, fået angst diagnoserne ‘generaliseret angst, samt ‘panikangst’ og en smule ‘socialfobi’. Du kan læse, hvad det er i et andet indlæg HER.

Jeg synes, at det er det vildeste, at man kan være fysisk syg af angst. Det havde jeg aldrig troet på, hvis ikke jeg selv havde prøvet det. At angst, en psykisk lidelse, kan gøre én så svimmel og dårlig, at man ikke kan andet end at ligge i sin seng er jo vanvittigt!
Hvis du tror du fejler noget fysisk og der ingen grund kan findes, så overvej kraftigt om det kunne være noget psykisk. Jeg ville ønske, at jeg havde tænkt i de baner noget tidligere, så jeg kunne have undgået at bruge lige knap et helt år på at blive undersøgt for alt muligt andet, som det ikke var. Jeg kunne have fået den rette hjælp længe før, hvis jeg havde lyttet til min læge bare lidt før jeg gjorde.

I mit næste indlæg af ‘Kampen mod min angst’, vil jeg fortælle om, hvordan det var for mig at være i gruppeforløb. Hjalp det mig overhovedet? Hvordan var det at sidde sammen med så mange andre mennesker, når jeg har angst? Vil jeg anbefale et gruppeforløb til andre? Få svar på disse spørgsmål samt andre, i mit næste indlæg.

Tak fordi du læste med!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar